Hvad en webshops erklæring om tilgængelighed skal indeholde

European Accessibility Act (EAA) beder en udbyder af e-handelstjenester til forbrugere om at offentliggøre oplysninger om, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene; mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget. EU’s model for tilgængelighedserklæringer er en skabelon, der er udarbejdet under et andet direktiv, til offentlige organer.

Artikel 2, stk. 2, i EAA omfatter e-handelstjenester, der leveres til forbrugere efter den 28. juni 2025. Artikel 3 definerer e-handelstjenester som tjenester, der leveres på afstand via websteder og tjenester til mobile enheder, ad elektronisk vej, på individuel anmodning fra en forbruger og med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Artikel 4, stk. 5 undtager mikrovirksomheder, der leverer tjenester, fra tilgængelighedskravene og de forpligtelser, der hænger sammen med dem; guiden til European Accessibility Act forklarer, hvem der regnes som mikrovirksomhed.

Efter artikel 13, stk. 2 udarbejder tjenesteydere de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag V og forklarer, hvordan deres tjenester opfylder de gældende tilgængelighedskrav. W3C’s vejledning Developing an Accessibility Statement giver et eksempel på, hvornår en erklæring er påkrævet: I nogle situationer kan der være krav om at stille en tilgængelighedserklæring til rådighed, for eksempel for offentlige organer i lande, der gennemfører EU’s webtilgængelighedsdirektiv.

Bilag V til EAA beder, hvor det er relevant, om tre elementer: en generel beskrivelse af tjenesten, de forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan den fungerer, og en beskrivelse af, hvordan den opfylder tilgængelighedskravene. Oplysningerne placeres i de almindelige forretningsbetingelser eller et tilsvarende dokument.

Ifølge bilag V medtager tjenesteyderen oplysningerne i de almindelige forretningsbetingelser eller et tilsvarende dokument. Oplysningerne beskriver de gældende krav og omfatter, i det omfang det er relevant for vurderingen, tjenestens udformning og drift. Hvor det er relevant, indeholder de:

• (a) en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater;
• (b) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten fungerer;
• (c) en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag I.

Disse elementer kommer oven i de forbrugeroplysninger, som direktiv 2011/83/EU kræver. Artikel 13, stk. 2 tilføjer formen og varigheden: Oplysningerne gøres tilgængelige for offentligheden i skriftlig og mundtlig form, også på en måde, der er tilgængelig for personer med handicap, og de opbevares, så længe tjenesten er i drift.

I Tyskland beder BFSG om tre elementer, der svarer til dem i bilag V til European Accessibility Act, og tilføjer et fjerde: den kompetente markedsovervågningsmyndighed. For BFSG er den myndighed MLBF i Magdeburg.

Efter § 14, stk. 1, i BFSG må en tjenesteyder kun tilbyde eller levere sin tjeneste, hvis tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i den bekendtgørelse, der udstedes efter § 3, stk. 2, i BFSG (BFSGV), og hvis tjenesteyderen har udarbejdet oplysningerne i bilag 3 (Anlage 3) og gjort dem tilgængelige for offentligheden i tilgængelig form. Bilag 3 placerer oplysningerne i de almindelige forretningsbetingelser (Allgemeine Geschäftsbedingungen) eller på en anden klar og tydelig måde. Det beskriver de gældende krav, omfatter tjenestens udformning og levering, i det omfang det er relevant, og indeholder:

• a) en generel beskrivelse af tjenesten i et tilgængeligt format;
• b) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten leveres;
• c) en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bekendtgørelsen efter § 3, stk. 2, i BFSG;
• d) den kompetente markedsovervågningsmyndighed.

Bundesfachstelle Barrierefreiheit, Tysklands føderale tilgængelighedsagentur, skriver i sine FAQ om elektronisk handel, at webshops er omfattet af BFSG i forbindelse med e-handelstjenester, og at udbyderne af sådanne tjenester udarbejder disse oplysninger og gør dem tilgængelige for offentligheden i tilgængelig form. Agenturets FAQ om tjenester adskiller oplysningerne i bilag 3 fra Erklärung zur Barrierefreiheit, offentlige organers tilgængelighedserklæring efter Behindertengleichstellungsgesetz (BGG). Samme FAQ nævner en henvisning til harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer som eksempel på element c). FAQ’erne er agenturets fortolkning af loven. Mere om loven står i guiden til den tyske BFSG for webshops.

Myndigheden for BFSG er Marktüberwachungsstelle der Länder für die Barrierefreiheit von Produkten und Dienstleistungen (MLBF). Ifølge en meddelelse fra det føderale tilgængelighedsagentur har MLBF sit sæde i Magdeburg, er på landsplan ansvarlig for markedsovervågningen efter BFSG og begyndte sit arbejde, da en traktat mellem delstaterne trådte i kraft den 26. september 2025.

EU’s model for tilgængelighedserklæringer begynder med en forpligtelse og angivelsen af omfanget, har derefter et afsnit om overensstemmelsesstatus, i den engelske udgave med overskriften »Compliance status«, opregner det indhold, der ikke er tilgængeligt, oplyser, hvordan erklæringen er udarbejdet, og giver feedback- og kontaktoplysninger samt håndhævelsesproceduren. Valgfrit indhold kan følge.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1523 af 11. oktober 2018 fastsatte EU’s model for tilgængelighedserklæringer efter artikel 7, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, webtilgængelighedsdirektivet. Efter artikel 7, stk. 1, i det direktiv sikrer medlemsstaterne, at offentlige organer stiller en detaljeret, fyldestgørende og klar tilgængelighedserklæring til rådighed og ajourfører den regelmæssigt, for websteder i et tilgængeligt format og ved hjælp af modellen. Modellens dele i rækkefølge:

1. Forpligtelse og omfang. Organet forpligter sig til at gøre sine websteder eller apps tilgængelige i overensstemmelse med den nationale lov, der gennemfører direktiv (EU) 2016/2102, og angiver, hvad erklæringen gælder for.
2. Overensstemmelsesstatus. En af de tre muligheder i tabellen nedenfor.
3. Ikketilgængeligt indhold. Hvad der ikke er tilgængeligt, grupperet efter årsag: Det opfylder ikke kravene, organet påberåber sig en uforholdsmæssig stor byrde, eller det falder uden for den gældende lovgivnings anvendelsesområde.
4. Udarbejdelse af denne tilgængelighedserklæring. Datoen og metoden: en selvevaluering foretaget af organet eller en vurdering foretaget af en tredjepart; som eksempel på det sidste nævner modellen en certificering.
5. Feedback og kontaktoplysninger. Et link til den feedbackmekanisme, der bruges til at indberette mangler og bede om undtaget indhold, og de ansvarlige kontaktpersoner.
6. Håndhævelsesprocedure. Et link til proceduren ved utilfredsstillende svar og håndhævelsesorganets kontaktoplysninger.

Valgfrit indhold kan følge, når det anses for hensigtsmæssigt.

Modellen bruger i sin engelske udgave ordet »compliant«. W3C’s generator til tilgængelighedserklæringer tilbyder i stedet fire muligheder for overensstemmelse, på engelsk »Fully conformant«, »Partially conformant«, »Non conformant« og »Not assessed«.

EU-modellen blev udarbejdet til offentlige organer under webtilgængelighedsdirektivet. For en webshop nævner EAA oplysningerne i bilag V, og BFSG nævner oplysningerne i bilag 3.

Modellens opbygning har plads til en status, kendte barrierer, kontaktoplysninger og et håndhævelsesorgan. Den generelle beskrivelse af tjenesten og de forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan den fungerer, som bilag V og bilag 3 begge nævner, er ikke blandt modellens seks dele, som er opregnet ovenfor. Om webshoppen skal følge modellens opbygning, og i hvilket dokument oplysningerne skal stå, er op til webshoppen og dens juridiske rådgiver.

EU-modellen har et afsnit om ikketilgængeligt indhold. For BFSG skriver Tysklands føderale tilgængelighedsagentur i sine FAQ om tjenester, at manglende overensstemmelse ikke behøver at blive angivet og begrundet, fordi en tjenesteyder i princippet er forpligtet til at gøre sin tjeneste fuldt tilgængelig. W3C anbefaler at opregne kendte begrænsninger.

Agenturet sætter det i modsætning til offentlige organer, som oplyser, hvilke dele af et websted eller en app der endnu ikke er fuldt tilgængelige, og hvorfor. »Behøver ikke« er ikke det samme som »må ikke«. W3C’s vejledning anbefaler at nævne kendte begrænsninger, så brugerne ikke bliver frustrerede, og dens generator har et felt til »What to do in the meantime«. Om en webshops oplysninger opregner kendte barrierer, er op til webshoppen og dens juridiske rådgiver.

En nyttig erklæring er skrevet til de personer, der bruger webshoppen, i letforståeligt sprog, og den fortæller dem, hvem de kan kontakte. Det er W3C’s råd, som er god praksis snarere end lov.

W3C’s vejledning Developing an Accessibility Statement siger, at en erklæring mindst bør indeholde en forpligtelse til tilgængelighed for personer med handicap, den tilgængelighedsstandard, der er anvendt, for eksempel WCAG 2.2, og kontaktoplysninger, hvis brugerne støder på problemer. Den anbefaler også at angive kendte begrænsninger, de foranstaltninger, der er truffet, tekniske forudsætninger som understøttede webbrowsere, de miljøer, hvor indholdet er testet, og henvisninger til gældende love og politikker.

Om sproget giver vejledningen et eksempel: I stedet for at skrive, at WCAG-succeskriterium 1.2.2 ikke er opfyldt, er det bedre at sige, at videoer ikke har undertekster. W3C’s generator har også et felt til den typiske svartid på feedback.

Bilag V til EAA placerer oplysningerne i de almindelige forretningsbetingelser eller et tilsvarende dokument. Bilag 3 til BFSG placerer dem i de almindelige forretningsbetingelser eller på en anden klar og tydelig måde; det føderale tilgængelighedsagentur nævner et websted som eksempel.

For at gøre erklæringen let at finde angiver vejledningen i bilaget til afgørelse (EU) 2018/1523, der er skrevet til offentlige organer, at et link bør placeres på et fremtrædende sted på forsiden eller være tilgængeligt på hver side, for eksempel i et fast sidehoved eller en fast sidefod. W3C anbefaler at linke til erklæringen fra flere steder, for eksempel sidefoden, hjælpemenuen, sideoversigten og siden »Om os«, og at bruge ensartede linktekster.

For en webshop beder artikel 13, stk. 2, i EAA om, at oplysningerne opbevares, så længe tjenesten er i drift. For offentlige organer tilskynder betragtningerne til afgørelse (EU) 2018/1523 til en gennemgang af erklæringen mindst en gang om året, og modellens valgfrie del anbefaler at kontrollere, om erklæringens udsagn er korrekte, mindst en gang om året.

Nej. I begge love er det to forskellige ting at offentliggøre oplysningerne og at opfylde tilgængelighedskravene. Artikel 13 i EAA behandler dem i hvert sit stykke: Stk. 1 foreskriver, at tjenester udformes og leveres i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, mens stk. 2 beder om oplysningerne. § 14, stk. 1, i BFSG nævner hver af dem som en betingelse for at tilbyde tjenesten.

W3C formulerer det sådan, at tilgængelighedserklæringer hverken er tekniske vurderinger eller overensstemmelseserklæringer, men ideelt set henviser til sådant baggrundsmateriale for at give mulighed for verifikation og øge troværdigheden.

Remediation Evidence Package indeholder et udkast til en tilgængelighedserklæring for webshoppen, markeret »Udkast til juridisk gennemgang«. Validiscan udarbejder det ud fra pakkens resultater. Det følger opbygningen i EU’s model for tilgængelighedserklæringer og tilpasser den til European Accessibility Act for en webshop. Udkastets note siger, at virksomhedens juridiske rådgiver skal gennemgå det, før det offentliggøres, at Validiscan ikke yder juridisk rådgivning, og at det afhænger af den lovgivning, der gælder for virksomheden, om, hvor og på hvilke sprog erklæringen skal offentliggøres.

Udkastets afsnit:

• Forpligtelse og omfang med den nationale lov, der gennemfører EAA: BFSG for en virksomhed i Tyskland, et felt, der skal udfyldes, for en virksomhed i et andet land.
• Overensstemmelsesstatus i modellens ordlyd, med en sætning om, at den beskriver overensstemmelsen med succeskriterierne på niveau AA i de WCAG-versioner, den nævner, som de er vurderet på de sider og datoer, erklæringen angiver.
• Ikketilgængeligt indhold i letforståeligt sprog for hvert WCAG-succeskriterium, markeret »ikke opfyldt«, »delvis opfyldt« eller »rettet, verifikation afventer«. For succeskriterium 1.2.2: »Nogle forudindspillede videoer har ingen undertekster, så personer, der ikke kan høre lyden, går glip af det talte indhold.«
• Udarbejdelse: datoen, pakkens version og metoden, som udkastet kalder en selvevaluering foretaget af virksomheden på grundlag af vurderingen i pakken og »ikke en certificering«.
• Feedback og kontaktoplysninger og håndhævelsesproceduren med markedsovervågningsmyndigheden.
• Oplysninger om tjenesten, blokken efter bilag V: tjenesten, brugen af tjenesten, tilgængelighedskravene og tilgængelighedsfunktionerne.
• En tjekliste, Før offentliggørelse.

Tekst i kantede parenteser markerer det, som kun virksomheden kan oplyse, for eksempel kontakten til feedback om tilgængelighed, markedsovervågningsmyndigheden for en virksomhed uden for Tyskland og en generel beskrivelse af webshoppen. Tjeklisten beder om, at disse felter udfyldes, at en juridisk rådgiver gennemgår erklæringen, at den offentliggøres i et tilgængeligt format, for eksempel med et link i sidefoden på alle sider, at der henvises til den i de almindelige forretningsbetingelser, og at den opdateres efter hver ny vurdering. Applikationen har udkastets tekst på engelsk, tysk, dansk, fransk og spansk.

Pakken siger selv: »Denne pakke er dokumentation for en vurdering og for udbedringsarbejde. Den er ikke et certifikat og udtaler sig ikke om, hvorvidt lovkrav er overholdt.« Trinnene fra udgangsscanningen til pakken beskrives på siden om, hvordan et projekt forløber.