Den tyske BFSG for webshops: hvem den omfatter, og hvad den kræver

BFSG er den tyske lov, der gennemfører European Accessibility Act, direktiv (EU) 2019/882. Lovens korttitel er Barrierefreiheitsstärkungsgesetz, på dansk omtrent »lov om styrkelse af tilgængelighed«, og den har været i kraft siden den 28. juni 2025.

Lovens fulde titel nævner det direktiv, den gennemfører: Gesetz zur Umsetzung der Richtlinie (EU) 2019/882 des Europäischen Parlaments und des Rates über die Barrierefreiheitsanforderungen für Produkte und Dienstleistungen. BFSG er dateret den 16. juli 2021 og blev offentliggjort i den tyske forbundslovtidende, BGBl. I S. 2970 (BFSG’s fulde tekst). Den blev vedtaget som artikel 1 i en mere omfattende lov af samme dato. Bortset fra nogle få bestemmelser, der trådte i kraft den 23. juli 2021, trådte den i kraft den 28. juni 2025. Pr. 6. oktober 2026 er den senest ændret ved artikel 32 i loven af 6. maj 2024 (BGBl. 2024 I Nr. 149).

De detaljerede krav står i en bekendtgørelse udstedt i medfør af BFSG: Verordnung über die Barrierefreiheitsanforderungen für Produkte und Dienstleistungen nach dem Barrierefreiheitsstärkungsgesetz (BFSGV af 15. juni 2022). BFSGV gennemfører bilag I til direktivet. Selve direktivet behandles i guiden til European Accessibility Act for webshops.

BFSG gælder for e-handelstjenester, der leveres til forbrugere efter den 28. juni 2025. § 1, stk. 3, i BFSG opregner de tjenester, loven omfatter, og nr. 5 på listen er Dienstleistungen im elektronischen Geschäftsverkehr: tjenester inden for elektronisk handel.

§ 2 i BFSG definerer e-handelstjenester som digitale tjenester som omhandlet i § 1, stk. 4, nr. 1, i Digitale-Dienste-Gesetz, der tilbydes via websteder og via applikationer på mobile enheder, og som leveres elektronisk, på en forbrugers individuelle anmodning og med henblik på at indgå en forbrugeraftale.

Definitionen nævner websteder og mobilapps side om side. Den henviser to gange til forbrugere: Tjenesten leveres på en forbrugers anmodning og med henblik på en aftale med en forbruger. Om en bestemt webshop falder ind under definitionen, for eksempel en webshop, der kun sælger til virksomheder, er en juridisk vurdering, som denne guide ikke foretager.

BFSG har været i kraft siden den 28. juni 2025. § 38 i BFSG indeholder overgangsregler for produkter, som en tjenesteyder allerede brugte til at levere sine tjenester, for aftaler, der er indgået før den dato, og for selvbetjeningsterminaler.

§ 38 siger ikke, at en webshops websted må forblive utilgængeligt indtil 2030. Bestemmelsen handler om de produkter, en tjenesteyder bruger, om eksisterende aftaler og om selvbetjeningsterminaler.

Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget fra BFSG’s generelle tilgængelighedskrav. § 3, stk. 3, i BFSG fastsætter, at § 3, stk. 1, altså kravet om, at produkter og tjenester skal være tilgængelige, ikke gælder for mikrovirksomheder, der tilbyder eller leverer tjenester.

§ 2 i BFSG definerer en mikrovirksomhed (Kleinstunternehmen) ud fra to betingelser, som begge skal være opfyldt:

• den beskæftiger under ti personer, og
• dens årlige omsætning er højst 2 mio. EUR, eller dens samlede årlige balance er højst 2 mio. EUR.

En virksomhed, der beskæftiger ti eller flere personer, er derfor ikke en mikrovirksomhed efter denne definition, uanset hvor stor omsætningen er. En virksomhed, der beskæftiger under ti personer, er det kun, hvis mindst ét af de to beløb er 2 mio. EUR eller derunder.

BFSG kræver, at en e-handelstjeneste er tilgængelig, og BFSGV fastlægger, hvad det betyder for websteder, apps og funktioner som betaling. § 3, stk. 1, i BFSG fastsætter, at tjenester, som en erhvervsdrivende tilbyder eller leverer, skal være tilgængelige (barrierefrei): Personer med handicap kan finde dem, få adgang til dem og bruge dem på den gængse måde, uden særlige vanskeligheder og i princippet uden hjælp fra andre.

BFSGV konkretiserer det. § 12 i BFSGV fastsætter generelle krav til tjenester, herunder websteder og apps. § 19 i BFSGV tilføjer krav til e-handelstjenester. Hvor de to bestemmelser stiller krav til udformningen, bruger begge de samme fire ord. WCAG 2.2 bruger de samme fire ord som navne på de fire principper, som WCAG ordner sine succeskriterier efter, og tabellen henviser til dem på den måde. Tabellen viser de krav, som denne guide omhandler; den er ikke en fuldstændig oversigt over BFSGV.

De passager i §§ 12 og 19 i BFSGV, som tabellen sammenfatter, nævner hverken WCAG eller EN 301 549. Hvordan de fire principper bliver til testbare succeskriterier, og hvor der henvises til hvilken standard, forklares i guiden WCAG 2.2 AA og EN 301 549: hvilken gælder for en webshop.

Efter § 4 i BFSG formodes et produkt eller en tjeneste at opfylde kravene i BFSGV, når produktet eller tjenesten er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvortil der er offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende, i det omfang standarderne dækker kravene. Pr. 6. oktober 2026 har Validiscan ikke fundet nogen henvisning til en harmoniseret standard under European Accessibility Act, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Henvisningen til EN 301 549 V3.2.1 i Den Europæiske Unions Tidende er offentliggjort under et andet direktiv, webtilgængelighedsdirektivet (direktiv (EU) 2016/2102), ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1339. Hvad den henvisning betyder for § 4 i BFSG, er et juridisk spørgsmål, som denne guide ikke besvarer, og guiden siger ikke, at overensstemmelse med WCAG eller EN 301 549 giver en webshop formodningen efter § 4.

En tjenesteyder må kun tilbyde eller levere sin tjeneste, hvis den har udarbejdet de oplysninger, der er opført i bilag 3 (Anlage 3) til BFSG, og stillet dem til rådighed for offentligheden i tilgængelig form. Det følger af § 14, stk. 1, i BFSG, der også kræver, at tjenesten opfylder BFSGV.

Bilag 3 til BFSG angiver, hvor oplysningerne gives, og hvad de indeholder. Tjenesteyderen (Dienstleistungserbringer) giver oplysningerne i sine almindelige forretningsbetingelser (Allgemeine Geschäftsbedingungen) eller på en anden klar og tydelig måde. Oplysningerne indeholder:

• a) en generel beskrivelse af tjenesten i et tilgængeligt format;
• b) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten udføres;
• c) en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i BFSGV;
• d) den kompetente markedsovervågningsmyndighed.

§ 14 i BFSG fastsætter også løbende forpligtelser: fortsat at opfylde kravene, at rette en tjeneste, der ikke opfylder dem, at underrette markedsovervågningsmyndigheden, når tjenesten ikke opfylder dem, og at samarbejde med myndigheden, når den beder om det. Hvordan disse oplysninger formuleres for en webshop, er emnet for guiden om hvad en webshops tilgængelighedserklæring skal indeholde.

Ud over reglen om mikrovirksomheder og overgangsreglerne i § 38 har BFSG en bestemmelse om grundlæggende ændringer (§ 16) og en om uforholdsmæssige byrder (§ 17). Denne guide nævner dem, men sammenfatter ikke deres betingelser.

§ 16 i BFSG (Grundlegende Veränderungen) vedrører krav, der kun kunne opfyldes ved en grundlæggende ændring af et produkts eller en tjenestes væsentlige kendetegn. § 17 i BFSG (Unverhältnismäßige Belastungen) handler om uforholdsmæssige byrder. Om en af de to bestemmelser gælder for en bestemt webshop, er en juridisk vurdering. Derudover nævner indholdsfortegnelsen til BFSG § 15 om den rådgivning, som Bundesfachstelle für Barrierefreiheit tilbyder.

BFSG knytter en tjenesteyders forpligtelser til en markedsovervågningsmyndighed: De oplysninger, en webshop offentliggør, angiver den kompetente myndighed, og § 14 kræver, at tjenesteyderen underretter den, når tjenesten ikke opfylder kravene, og samarbejder med den, når den beder om det. § 2 i BFSG definerer en markedsovervågningsmyndighed (Marktüberwachungsbehörde) som enhver myndighed, der efter en delstats (Land) lovgivning har kompetence til at udføre markedsovervågning.

De 16 tyske delstater (Länder) har oprettet en fælles myndighed til at varetage opgaverne efter BFSG: Marktüberwachungsstelle der Länder für die Barrierefreiheit von Produkten und Dienstleistungen (MLBF), på dansk omtrent delstaternes markedsovervågningskontor for tilgængelighed af produkter og tjenester. MLBF er en offentligretlig institution med sæde i Magdeburg og fører på landsplan tilsyn med, om de produkter og tjenester, som BFSG omfatter, opfylder lovens tilgængelighedskrav (MLBF’s egen beskrivelse). Myndighedens websted er mlbf-barrierefrei.de.

Den del af BFSG, der handler om den administrative procedure, retsmidler og mægling, giver forbrugere og visse organisationer egne handlemuligheder (indholdsfortegnelsen til BFSG):

• Anmodning til myndigheden. Efter § 32 i BFSG kan en forbruger anmode markedsovervågningsmyndigheden om at indlede en sag mod en erhvervsdrivende, der ifølge forbrugeren overtræder BFSG eller BFSGV. Forbrugeren kan lade en organisation, der er anerkendt efter § 15, stk. 3, i Behindertengleichstellungsgesetz (BGG), den tyske forbundslov om ligestilling af personer med handicap, eller en kvalificeret enhed efter Unterlassungsklagengesetz, den tyske lov om forbudssøgsmål, indgive anmodningen på sine vegne eller i sit sted. En sådan organisation eller enhed kan også indgive en anmodning på egne vegne, når den påståede overtrædelse berører det opgaveområde, der er fastsat i dens vedtægter. Myndigheden træffer en formel afgørelse om anmodningen.
• Retsmidler. § 33 i BFSG med overskriften Rechtsbehelfe (retsmidler) giver en forbruger mulighed for, på betingelserne i § 32, at lade en sådan organisation eller enhed iværksætte retsmidler efter den tyske lov om forvaltningsretspleje (Verwaltungsgerichtsordnung) på sine vegne eller i sit sted. Anerkendte organisationer kan også selv føre sager ved forvaltningsdomstolene.
• Mægling. Efter § 34 i BFSG (PDF) med overskriften Schlichtung (mægling) kan en forbruger, der hævder, at en erhvervsdrivende overtræder BFSG eller BFSGV, og at forbrugeren derfor ikke kan bruge et produkt eller en tjeneste eller kun kan bruge det i begrænset omfang, indgive en anmodning til mæglingsorganet efter § 16, stk. 1, i BGG.

§ 37 i BFSG opregner administrative forseelser (Ordnungswidrigkeiten), som kan begås forsætligt eller uagtsomt. En af dem, nr. 8 i § 37, stk. 1, retter sig mod tjenesteydere: at tilbyde eller levere en tjeneste i strid med § 14, stk. 1, i BFSG, den bestemmelse, der er beskrevet ovenfor. Bøden for det er op til 100.000 EUR. Nogle overtrædelser af en tjenesteyders pligter til at underrette markedsovervågningsmyndigheden er også forseelser efter § 37, med bøder på op til 10.000 EUR.

Validiscan er en tjeneste til udbedring af webtilgængelighed for webshops i EU på Shopify, Shopware, WooCommerce og Magento. Validiscan scanner en webshop op mod WCAG 2.2 AA og EN 301 549, leverer rettelserne som ændringer i webshoppens egen kildekode og dokumenterer resultatet i en dateret Remediation Evidence Package. Validiscan vurderer ikke, om en webshop opfylder BFSG: Det er en juridisk vurdering, som hører til hos webshoppen og dens advokat.

Rettelserne leveres som en pull request, en upubliceret kopi af et Shopify-tema eller en patchpakke. Efter verifikationsscanningen dokumenterer Remediation Evidence Package, hvad der er testet, hvad der er ændret, og hvad verifikationsscanningen bekræftede. Pakkens udsagn om omfang begynder sådan: »Overensstemmelse med succeskriterierne i WCAG 2.1 AA og WCAG 2.2 AA, som de er vurderet på de anførte sider og datoer.« Den siger også: »Denne pakke er dokumentation for en vurdering og for udbedringsarbejde. Den er ikke et certifikat og udtaler sig ikke om, hvorvidt lovkrav er overholdt.« Pakken indeholder et udkast til en tilgængelighedserklæring for webshoppen, markeret som et udkast til juridisk gennemgang.

Automatiske kontroller finder en del af tilgængelighedsfejlene, ikke alle. Guiden om hvad automatiseret tilgængelighedstest kan og ikke kan bevise forklarer, hvor et menneske skal kontrollere, og siden om, hvordan et projekt forløber, beskriver hvert trin fra udgangsscanningen til pakken.